Katrine Kraglund

Profil:
Selvstændig dressurrytter og indehaver af salgs og uddannelsesstald KK Dressage. Bosat i
Tyskland fra 2010-2014 ved Familien Schwierking i Barver og har redet utallige heste fra ungheste
klasserne til S dressur.

Født: 18.12.1984

Status: I et forhold med Oliver Suhr.

Træner: Joachim Christian Thomsen

Bedste nationale resultater:
Jeg har siden min hjemkomst til Danmark hovedsagligt redet diverse
championater for unge heste. Jeg havde tre heste kvalificeret til DSA finalen i Odense i 2014 og en
hest udtaget til Unghestechampionatet i Herning i 2015, med placering til følge. Derudover
adskillelige sejrer og placeringer op til S dressur.
Bedste internationale resultater: Jeg har endnu tilgode at respræsentere Danmark officielt
internationalt. Jeg har dog redet en del stævner i Tyskland, herunder kvalificeret og startet flere
heste ved det tyske Bundeschampionat i Warendorf.
Hvornår begyndte du at ride: Jeg begyndte at ride på Rungsted Rideskole da jeg var 5 år. Der blev
tilbragt utallige timer og det stod hurtigt klart, at det var en hobby, der kom for at blive.

Et ridt du aldrig glemmer:
Jeg husker tydeligt, da jeg i forbindelse med DSA finalen i Odense i 2014, skulle ride det indledende program på 6 årige Swing King Old. Han gik et super program, og
jeg mærkede ved den afsluttende parade, at publikum ligeledes havde nydt ridtet. Det sus det gav, at min hest havde ydet alt og derefter modtage højlydte klapsalver fra så intenst et publikum, var en
ubeskrivelig følelse.

Største oplevelse:
Den største oplevelse, håber jeg fortsat at have til gode. Det er dog altid en
oplevelse, at få lov at rejse rundt og vise mine dejlige heste frem for et engageret publikum.

Største mål i livet:
At være rytter er en livslang uddannelse, hvor man altid skal være åben og
ydmyg over for nye input. En del af kunsten er at kunne tilpasse sig hver enkelt hest og samtidig
holde fast i sine egne principper og lærdom. Jeg lærer og øver mig hver dag! Det skal dog ikke være
en hemmelighed, at mit største mål er, at kunne repræsentere Danmark ved de helt store
mesterskaber! Det er i mine øjne det ypperste, man som atlet kan opnå.

Mål for det næste år:
Jeg håber fortsat at kunne vise god ridning på stævnebanerne, på glade og
veloplagte heste. Udover deltagelse i de danske championater, skal min 7 års vallak Swing King
Old trænes frem mod deltagelse i Nürnberger Burgpokal. Hvad der derudover kommer af
muligheder, må tiden vise.

Hvad betyder det for dig at ride for Trolle Company:
Jeg er utroligt glad for det samarbejde, jeg har
med Ulrich Trolle. Trolle Company repræsenter de lækreste og mest kvalitative mærker indenfor
ridesporten. En vigtig del af især dressursporten er image. Det er derfor vigtigt for mig, at jeg
optræder præsentabelt, både i forbindelse med stævnedeltagelse og ikke mindst, når det kommer til
kundekontakt i det daglige.